Kyllingevelfærd
Tusindvis af slagtekyllinger tæt sammen i en stor, halvmørk stald.

Om kampagnen for kyllingerne

Hvorfor fokusere på kyllingers velfærd?

Kyllinger er det dyr, der er flest af i dansk landbrug og størstedelen af dem er turbokyllinger.

Turbokyllinger er avlet til at vokse fem gange så hurtigt som kyllinger gjorde for 70 år siden, og deres kroppe presses til det yderste for at gøre produktionen så billig og effektiv som muligt. Det skaber enorm lidelse for dyrene.

Derfor har Anima de sidste 10 år ført kampagner og samarbejdet med virksomheder, producenter, supermarkeder og politikere for at udfase turbokylling.

Hvad er problemet med turbokyllinger?

Infografik: Turbokyllingen Ross 308 vokser fra 45 gram til 2 kilo på 35 dage og er avlet til ekstrem vækst. 95 % kan ikke gå normalt, og 66,8 % har svidninger på haserne. Den har også vejrtrækningsproblemer, smertefuld væskeophobning i bughulen og forvokset hjerte og hjertestop, og den kan ikke udøve naturlig adfærd.

På blot 35 dage vokser turbokyllinger fra 50 gram til 2 kilo. Det giver en lang række problemer for dyrene.

Smerter i benene.

Den hurtige vækst giver sygdomme og smerter, der kan blive invaliderende. Mange kyllinger har så ondt i benene, at de næsten ikke vil gå, og de fleste kan ikke gå normalt.

Sår af egen afføring.

Fordi det gør ondt at stå, ligger mange passivt på gulvet. Her får de ætsninger af ammoniak fra deres egen afføring. En undersøgelse fra 2018 viste, at 25% af konventionelt opdrættede kyllinger havde sår, der typisk opstår på denne måde.

Belastede organer.

Væksten er en stor belastning for hjerte og lunger. Selvom kyllingerne kun lever i få uger, dør nogle af pludseligt hjertestop, og andre får smertefuld ophobning af væske i maven eller ved hjertet.

Løsningen er at sænke tempoet.

Langsommere voksende kyllinger har mindre smerte og kan opføre sig mere naturligt, fordi de ikke har lige så ondt. En analyse konkluderede, at invaliderende smerte kan reduceres med 66%, hvis man dropper de hurtigst voksende kyllinger.

En hvide slagtekyllinger sidder med benene spredt ud til siderne.

For turbokyllingen er kroppen blevet et fængsel, den ikke kan undslippe

Kyllingerne har brug for mere plads

Turbokyllinger lever på meget lidt plads, selvom man ved, at netop plads er afgørende for dyrenes velfærd. Burhøns er ofte billedet på dyr, der lever uden mulighed for at bevæge sig frit. Men faktisk har konventionelt opdrættede kyllinger endnu mindre plads.

Når turbokyllinger er fuldt udvokset, siger de gældende regler, at der må være, hvad der svarer til 20 dyr på 1 m2. Til sammenligning må der være 13 burhøns på den samme plads.

Den manglende plads betyder, at kyllingerne har sværere ved at udføre naturlig adfærd som fx at støvbade og har sværere ved at hvile sig, fordi de står så tæt, at de hele tiden forstyrrer hinanden.

Tegning af en turbokylling inden for omridset af et A4-ark (21,0 × 29,7 cm). Turbokyllinger lever på et areal mindre end et A4-ark. Det er mindre plads, end burhøns har.

Derfor arbejder vi for at Dyrevelfærdsmærkets krav forbedres, så niveauet for 2 hjerter svarer til standarden ECC (European Chicken Commitment), hvor hvert dyr får ca. 33% mere plads end konventionelle slagtekyllinger. Der bør samtidig gives mere plads til kyllinger med 1 hjerte og dem, som ikke er en del af ordningen.

Hvor meget fremskridt er der sket for kyllingerne?

Da kampagnen startede, udgjorde turbokyllinger næsten hele den danske produktion. Det er racen Ross 308.

I dag er antallet af turbokyllinger faldet betydeligt, og langsommere voksende kyllinger udgør over 30%. Det nøjagtige tal findes ikke offentligt tilgængeligt.

Det er et betydeligt fremskridt for rigtig mange kyllingers liv. Men det viser også, at der fortsat er meget at gøre.

Diagram: Turbokyllingen fylder stadig mest, men mindre end før. I 2018 var 95 % af kyllingerne turbokyllinger. I 2024 er 30 % langsommere voksende. Kilde: Københavns Universitet, 2024.

Supermarkederne har nøglen

Størstedelen af alle turbokyllinger i Danmark bliver solgt i supermarkederne. Derfor er det afgørende at få dem til at stoppe salget af turbokylling.

Flere kæder har lovet at udfase de hurtigtvoksende kyllinger, men løfterne skal også holdes. Animas nye rangering viser, hvem der går forrest, og hvem der halter bagefter.

I dag er 40-45 % af kyllingerne i supermarkederne langsommere voksende. REMA 1000 og nemlig.com er allerede langt med udfasningen af turbokylling og viser dermed, at det kan lade sig gøre. Coop sigter mod 50 % ved indgangen til 2027. Salling Group og Dagrofa har udskudt deres deadlines og lover nu en betydelig udfasning i 2028.

2027 og 2028 bliver afgørende år. Producenterne er klar, hvis supermarkederne efterspørger det, og Anima står klar til at hjælpe med at få forandringen til at lykkes.

Der er opbakning til forandring for kyllingerne

Der er opbakning hos danskerne. En YouGov-undersøgelse foretaget for Anima viser, at 2 ud af 3 mener, at supermarkederne bør droppe turbokylling helt.

2 ud af 3 danskere mener, at supermarkederne bør droppe turbokyllinger (YouGov, 2021).
80 % af danskerne mener, at deres kommune bør stoppe med at indkøbe turbokyllinger (YouGov for Anima, juni 2025, 1.031 svar).

For at det kan lykkes, og den værste lidelse for kyllingerne kan stoppe, er der behov for mere handling fra de supermarkeder, der i dag halter efter. Heldigvis er der gode eksempler at følge. Men ingen af supermarkederne er helt i mål endnu, så der er ikke nogen, der kan hvile på laurbærene.

Den stærke opinion mod turbokylling ses også i andre dele af det danske samfund, hvor man har reageret skarpt på kyllingernes dårlige velfærd og taget aktivt afstand fra produktionen.

Den danske stat forbød i 2023 turbokylling i sit indkøb, og Anima har siden da arbejdet med over 30 kommuner og regioner om lignende politikker. Kommuner som Aarhus, Odense, Aalborg og Frederiksberg er blandt dem, som har stillet højere krav til kyllingernes velfærd.

Den private sektor bidrager også til udviklingen.

Vi har arbejdet med over 100 virksomheder. Kendte mærker som Scandic Hotels, Joe & The Juice, OK, Shell, 7-Eleven og Circle K er blandt de virksomheder, der har forpligtet sig til at hæve kyllingernes velfærd.

Hvad kan jeg gøre?

Hvis du mener det er uacceptabelt, at kyllinger vokser så hurtigt, at de lider under sygdomme og smerte og lever sammenstuvet på næsten ingen plads, så kan du være med til at ændre det.

Kyllingerne har brug for, at alle kender deres situation og er med til at holde beslutningstagere ansvarlige. Hvis du skriver under, opdaterer vi dig om supermarkederne gør fremskridt og holder deres ord.

FAQ

Om undersøgelsen

Vi har sendt fire spørgsmål til hvert supermarked for at forstå deres status. Spørgsmålene handler om: 1) om de har en kyllingepolitik og hvor dækkende den er 2) hvor stor andel af deres salg, der er langsommere voksende kyllinger 3) om de har holdt deres tidligere løfter om  bedre kyllingevelfærd 4) om de støtter en bedre standard i Dyrevelfærdsmærket, der vil give kyllinger mere plads i stalden.

Data fra disse svar er blevet analyseret og danner baggrund for rangeringen. 

Turbokyllingers velfærd er dårlig, fordi de vokser så hurtigt, at de får mange problemer med deres kroppe og de holdes på næsten ingen plads. Mange kyllinger får ondt i benene og kan ikke gå normalt. Nogle kan næsten kun ligge ned. Når de ligger meget, kan de få ætsninger af ammoniak fra deres egen afføring. Kyllingerne bliver også stresset af, at mange holdes på næsten ingen plads med 20 dyr på 1 m2.

Turbokyllingers vækst er øget, så de i dag slagtes, når de er 32-36 dage gamle og vejer ca. 2 kg. I 1950’erne vejede en 28 dage gammel slagtekylling i gennemsnit 316 gram.

Kyllingers velfærd øges, når de vokser langsommere, får mere plads og er i et miljø med berigelse, så de kan udføre deres naturlige adfærd såsom at støvbade og bruge siddepinde. Det forbedrer også velfærden, når slagtemetoder og indfangning minimerer smerte og stress. De ting der påvirker kyllingernes velfærd mest er vækst og plads.

En turbokylling refererer til hurtigtvoksende kyllingeracer som Ross 308, der vokser med ca. 50 gram om dagen. De er fremavlet til at vokse fra 50 gram til over 2 kilo på godt og vel en måned, hvilket medfører, at kyllingernes kroppe - især deres knogler og organer - ikke kan følge med. 

Resultatet er millioner af dyr, der lever med smerter, organsvigt, lammelser og andre alvorlige velfærdsproblemer. 

Kyllingerne har mindre plads end burhøns, ser aldrig sollys, har ikke krav på siddepinde eller får udskiftet strøelse.

Der opdrættes ca 100 millioner kyllinger i Danmark. I 2018 var 95 % hurtigtvoksende, men i de senest tilgængelige tal fra 2024 dette faldet til 70 % og er fortsat faldende i takt med at flere virksomheder udfaser turbokylling.

Supermarkederne kan gøre den største forskel, da de sælger hovedparten af turbokyllingerne. Derfor er det vigtigt at deres kunder stiller krav om at de hæver standarden og fjernet de kyllinger, som har det værst fra butikkerne. Du kan følge med i kampagnen her, så opdaterer vi dig om supermarkederne holder ord og gør en forskel.