Spot en turbokylling i køledisken

Hvis du vil være sikker på at undgå turbokylling i din indkøbskurv, så har Anima 3 lette tip til, hvordan du kan orientere dig, når du handler.

Det kan være svært at gennemskue, hvad der er op og ned, når man handler. Der er tilbud, løfter om høje standarder og et væld af mærker om alt fra ernæring til smag.

Fire billeder af kyllingepakker i supermarkedernes kølediske.

På kyllingepakker står der ofte positive beskrivelser som ‘100% kylling’, ‘fra danske landmænd’, ‘landkylling’ eller bare ‘dansk’. Det lyder rart, men det kan være vildledende. Ingen af delene siger noget om dyrenes liv.

Coop er p.t. det eneste supermarked, der skriver på sine egne produkter, om kyllingen er af en hurtigt- eller langsommere voksende race. Men informationen står med meget lille skrift i ingredienslisten bag på pakken, mens etiketter som ‘god til grill’ fylder på forsiden.

Varedeklaration på en pakke hakket kyllingekød. I ingredienslisten står »… af hurtigtvoksende race«, markeret med gult.

Anima mener, at det først og fremmest er supermarkedernes ansvar at fjerne turbokyllinger helt fra kølediskene, så forbrugerne ikke bliver lokket af kreativ markedsføring. Indtil det sker, kan du bruge vores tre tips til at undgå turbokylling, når du handler.

3 tips til at spotte en turbokylling

Tip 1: Tjek mærket


Intet Dyrevelfærdsmærke? Så er det nok en turbokylling

Dyrevelfærdsmærket er det mest udbredte mærke hvor kyllinger kan få 1, 2 eller 3 hjerter. Uanset antal hjerter er kyllingerne ikke turbokylling, men langsommere voksende racer. 

Ved 2 hjerter kan kyllingerne have fået mere plads og ved 3 hjerter har de adgang til at komme udenfor.

Dyrevelfærdsmærket »Bedre Dyrevelfærd« med 1 hjerte
Dyrevelfærdsmærket »Bedre Dyrevelfærd« med 2 hjerter
Dyrevelfærdsmærket »Bedre Dyrevelfærd« med 3 hjerter


Kyllinger der har Ø-mærket eller andre økologiske mærker er heller ikke turbokyllinger. Generelt har de det højeste niveau af dyrevelfærd.

Det røde Ø-mærke: Statskontrolleret økologisk

Tip 2: Tjek oprindelsen

Importeret kylling? Vær skeptisk

Op til 40 % af den kylling, der sælges i Danmark, er importeret. Noget importeret kylling kommer fra dyr med højere velfærd, men kan i dag ikke få statens hjertemærke. Men næsten alle opdrættede kyllinger i lande som Polen og Thailand er turbokyllinger. Hvis kyllingen er importeret, er risikoen derfor stor for, at det er en turbokylling.

Tip 3: Tjek prisen

Meget lav pris? Så har velfærden nok ikke været høj

Hvis prisen er det eneste, du kan finde på pakken, og den er meget lav, er det nok en turbokylling. Når en hel kylling kan sælges for 40-50 kr., er det fordi dyrene betaler prisen i produktionen.

Mærker der ikke siger noget om dyrevelfærd

Nogle mærker på kyllingeprodukter fortæller ikke noget om, hvordan dyrene har haft det. Dem kan du se bort fra, når du leder efter kylling med bedre velfærd.

Nøglehulsmærket

Det grønne nøglehul handler ikke om dyrevelfærd, men om ernæring såsom indhold af fedt, salt og sukker. Turbokyllinger kan dermed også få mærket.

Nøglehulsmærket

Dansk kylling

Mærket med Dannebrog er branchens eget og viser, at kyllingen ikke er importeret. Men der opdrættes stadig millioner af turbokyllinger i Danmark, så mærket siger intet om kyllingens velfærd.

Illustration af et mærke med teksten »100 % dansk kylling« og Dannebrog

Se hvad din kæde fik

Se, hvor langt din kæde er nået med at udfase turbokyllinger. 

Se resultaterne for Coop
Se resultaterne for Dagrofa
Se resultaterne for Lidl
Se resultaterne for nemlig.com
Se resultaterne for REMA 1000
Se resultaterne for Salling Group